Bogillustration

Det er vigtigt at huske, at alle de forhold, vi taler om her, er til forhandling. Det er umuligt at sige noget, der gælder for alle, men vi tror på, at viden om, hvad der er ”nogenlunde almindeligt”, kan klæde dig bedre på til at forhandle. 

Det, man kan tjene på at lave bøger i Danmark, er nemlig forbløffende lave beløb. Heldigvis har staten søsat kulturstøtte gennem legater og bibliotekspenge for at støtte, at der kan blive lavet dansk litteratur af høj kvalitet.

Og så kan det være rart at tænke på, at danske forlag generelt lader tegnerne arbejde meget frit i modsætning til de fleste andre lande, hvor tegnerens arbejde bliver styret og kontrolleret i detaljer.

Det er ret almindeligt, at ophaveren til en bog får 15 % af den vejledende udsalgspris minus moms i royalty. Er der to ophavere, fx en forfatter og en illustrator, deler I det som regel.

Læg i din kontrakt mærke til, om der står udsalgspris (prisen i butikkerne) eller nettopris (det, boghandlerne betaler).

Ved en royaltyaftale får du udbetalt en garantisum, når du afleverer illustrationerne. Beløbet svarer til din andel for salget af et vist antal bøger. Først når bogen har solgt dette antal, vil du få yderligere royalty udbetalt.

Det er ikke almindeligt med royaltyaftaler for illustration af skole- og letlæsningsbøger, men fremover har du ret til at indgå en royaltyaftale. Denne type bøger bliver sjældent støttet af legater og kommer ikke nødvendigvis ud på bibliotekerne. Derfor skal et eventuelt engangshonorar svare til din arbejdsindsats.

Det er ret almindeligt, at ophaverne til en bog får 15 % royalty til deling mellem illustrator og forfatter, som rent faktisk skaber bogen, men der er mange andre involverede i en bogs tilblivelse og udbredelse.

Forlaget står for redaktørarbejde med sparring, støtte, korrekturlæsning, projektledelse mm.

Forlaget tager sig også af bogens grafiske design, produktionsstyring, salg og markedsføring. Det indebærer alt fra valg af papirkvalitet og forhandling af trykpriser til lagerstyring og salg. Forlaget sender også bøger ud til anmeldere og bogbloggere og står for at reklamere for bogen.

Det er også forlaget, der bærer den økonomiske risiko – hvis en bog er en underskudsforretning er det deres problem. Et forlag kan tåle, at enkelte titler giver underskud, blot de tjener på deres samlede udgivelser.

Forfattere og tegnere skal derimod tjene på hver udgivelse, de bidrager til. Det skal du huske, når du forhandler dine vilkår!

Forlaget skal altid spørge dig og betale igen, hvis dine illustrationer skal sælges videre eller på anden måde bruges ud over det, I oprindeligt aftalte. 

Husk i din forhandling med forlaget:

§55 a) Ret til oplysning

altså gennemsigtighed og 

§55 b) Aftalekorrektion .

De sikrer dig en rimelig betaling, selvom du ikke fik indgået en royaltyaftale.

Fremover kan ingen tvinges til at indgå en aftale om engangsbetaling. Du har ret til at indgå en royaltyaftale, som typisk giver dig en lavere udbetaling her og nu, men eventuelt kan give indtægt på længere sigt. Du må vurdere, hvad du tror bedst kan betale sig. Regn fx ud, hvor mange eksemplarer bogen skal sælge, før din royalty når op på det engangsbeløb, du bliver tilbudt.

I forbindelse med vedtagelsen af denne lov, indgik Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere og Danske Forlag en aftale om at ”ophaverne har krav på opdaterede, relevante og omfattende oplysninger om udnyttelse af værket."

Før i tiden fik de fleste med engangshonorar ikke at vide, hvor meget deres værk solgte, eller hvor det blev brugt, men det kan man altså kræve at få at vide nu.

Har du indgået en aftale om et engangshonorar efter 2018 og derefter opdaget, at bogen er kommet i flere oplag, kan du kontakte Dansk Forfatterforening og/eller VISDA til hjælp for yderligere vederlag.

Det er altid værd at forhandle om de ting, der betyder noget for dig. Du kan fx forhandle om udsalgsprisen på din bog, hvis du gerne vil fremme chancen for, at den kommer i boghandlerne og ikke bare på biblioteket – bare husk, at lavere priser betyder færre penge til dig per bog. Og det er ingen garanti for, at butikkerne køber den.

Du kan forhandle rettighederne til at udgive i udlandet, hvis du tror, du kan gøre mere på det område end forlaget.

Det gode ved tegninger er, at de kan bruges til flere ting, og dermed kan den samme tegning indbringe penge på flere platforme. 

Det kan derfor være værd at se bogen som afsæt for andre måder at tjene penge på dit materiale på. Et eksempel kan fx være, at tegningerne starter i én bog og siden opsamles i en antologi = to gange indkomst.

Det er også muligt at bruge bogens motiver til postkort, t-shirts, plakater, muleposer med mere. Det kan også være, at bogens univers kan oversættes til en film.

Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig rettighederne til de ting, du kan forestille dig at bygge videre på, når du skriver kontrakt med forlaget.

Husk i samme ombæring at præcisere, at illustrationerne kun må bruges af forlaget i denne udgave af bogen og at al yderligere anvendelse aftales løbende.

Husk også, at bogen også giver mulighed for at skabe opmærksomhed på dig som formidler af lignende universer – det kan være statslige styrelser, der laver kampagner på området, eller virksomheder, der gerne vil bruge din streg til deres produkter eller i reklamerne for dem. 

Hvis du kan se, at en bog vil åbne døre for dig, kan det være en motivation for fx at sige ja til en bog med et meget lille oplag, selvom det i sagens natur giver lavere betaling.