 Karen Borch Som maler tager jeg udgangspunkt i dét, jeg ser - det, jeg kan male frem gennem iagttagelse eller som gengivelse af et syn. Objekter eller ting i naturen, belyst og fremhævet eller uanseeligt eksisterende kan være afsæt for et billede. Naturens udsathed, tror jeg, er en undertone i mine billeder. Lyset er afgørende. Også når det falder på et ansigt eller i et rum. Det er ligesom musik, der kalder på en stemning. Dén prøver jeg at få med i billederne. Cezannes tusind nuancer og Max Beckmans sorte konturer er to meget forskellige udtryk, der har inspireret mig. Som illustrator oplever jeg teksten som en billedtrampolin. Jeg tager afsæt i ord og de sender mig op i et billedunivers. Herfra kan jeg vælge motiv og vinkel, komposition og materiale. I mine bøger følges idé og billede. Mine forbilleder er selvfølgelig Astrid Lindgren og Elsa Beskow, Eva Lindsröm og Halfdan Rasmussen. Samspillet med naturen bliver ved at inspirere.
|
|---|